Madklummen

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

SW

Kan man (omsider) tale om terroir i Danmark? Odsherred vil gerne tale om det: At jorden ved Lammefjorden er særlig egnet til at dyrke grøntsager og vine. Det er ikke noget nyt, at gulerødderne her er så specielle, at EU gav dem en beskyttet BGB-mærkning for 20 år siden. Det nye er, at man er begyndt at skabe en større bevidsthed om, at det rent faktisk har en betydning.

 PDO-Logo        PGI-Logo       TSG-Logo

 
BOB og BGB er såkaldte oprindelsesbetegnelser, som formelt har eksisteret i EU-regi siden 1992 (men som flere lande kørte med allerede før den tid), og som især sydeuropæerne bruger flittigt til at markere, at deres fødevarer er knyttet til et bestemt område. Tænk f.eks. bare på skinkerne fra Parma, San Daniele og Bayonne eller aceto balsamico fra Modena. Men hvad sker der egentlig i Danmark? I 20 år har vi stået i stampe med kun tre produkter, der er beskyttet af EU's mærkning, men efterhånden sker der lidt...